Du er her:
Mottaker: NILS LUND
Datering:10. januar 1885
Sted: ROMA
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr boghandler Lund!
Først og fremst tillader jeg mig, skønt rigtignok noget sent, at ønske Dem et glædeligt nytår og beder Dem derhos modtage min bedste tak for det forløbne.
De i Deres venlige brev af 16. december omskrevne 260 kroner udgør halvparten af mit tilgodehavende for gentagne opførelser af mine ældre skuespil ved Bergens teater i de to sidste år. Den anden halvpart har jeg måttet eftergive.
Efter første gangs opførelse af «Vildanden» har direktionen for nævnte teater at indbetale til Dem 500 kroner.
Ligeledes har Kristiania teater efter første opførelse af stykket at indbetale 2500 kroner.
Disse beløb, min gage og hvad der for øvrigt måtte indløbe,
 
 
beder jeg Dem have den godhed indtil videre at beholde til opbevaring og til successive indbetalinger til min søn under hans ophold i Stockholm. Jeg har nemlig hidtil kun telegrafisk meddelelse om hans indkaldelse did og kender således endnu ikke de pekuniære vilkår, der er knyttede til hans nye stilling. Han har naturligvis mit samtykke til efterhånden at hæve hos Dem, hvad han ansér for nødvendigt.
Vi har iår havt en temmelig kold vinter; nu er temperaturen dog mildere og i næste måned plejer her sædvanligvis våren at indfinde sig. Sundhedstilstanden er meget god; men de fremmede vover ikke at komme; så øde har Rom ikke været i alle de år, jeg har kendt byen.
Med gentagen tak og hilsen tegner jeg mig
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her